Attention Deficit Hyperaktive Disorder / Attention Deficit Disorder ADHD/ADD (USA)

Det amerikanske diagnosesystem

Diagnostiske kriterier for ADHD/ADD i det amerikanske diagnosesystem DSM-5

A. Et vedvarende mønster af 1) uopmærksomhed og/eller 2) hyperaktivitet-impulsivitet, som forstyrrer funktionen eller udviklingen, og som karakteriseres ved (1) eller/og (2):

Attention deficit disorder (ADD)

1. Uopmærksomhed, hvor uopmærksomhed er defineret ved, at 6 af følgende symptomer er forekommet i mindst 6 måneder i en grad, der ikke svarer til udviklingsniveauet, og som har en direkte negativ virkning på sociale eller uddannelsesmæssige/arbejdsmæssige aktiviteter, og hvor symptomerne ikke er et udtryk for oppositionel adfærd, trodsighed, fjendtlighed eller manglende evne til at forstå̊ opgaver eller instruktioner.

I ovenstående har man anvendt uopmærksomhed som et patologisk begreb, og hvor man opsætter kriterier for, hvornår dette begreb er gældende, og derved hvornår det adskiller sig fra almindeligt forekommende uopmærksomhed. Endvidere forsøger man at adskille uopmærksomhed fra problemstillinger, der vedrører andre problemstillinger, som f.eks. trodsighed og fjendtlighed, som er kendetegn ved Conduct disorder (CD) og Oppositional Defiant Disorder (ODD), og nedsat intelligens. Dette er der heller ikke nogen retningslinjer eller normer for. Symptomerne, hvoraf 6 ud af 9 skal være tilstede, er følgende:

For unge og voksne (alder mindst 17 år) kræves mindst 5 symptomer.

Personen overser ofte detaljer eller laver sjuskefejl i forbindelse med skolearbejde, arbejde eller andre aktiviteter, og det kan fx være, at man overser eller udelader detaljer.
Personen har svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg og har fx svært ved at bevare koncentrationen under samtaler, længerevarende læsning m.m.
Personen virker som om, han/hun ikke hører ordentlig efter, når der tales direkte til ham/hende.
Personen følger ofte ikke vejledninger helt og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdig. I forbindelse med opgaver taber personen måske hurtigt fokus og kommer derved let ud på et sidespor.
Personen har ofte svært ved at tilrettelægge opgaver og aktiviteter, hvilket fx kommer til udtryk ved, at personen har svært ved at overskue mere komplicerede opgaver, har svært ved at holde orden i materialer og ejendele, er sjusket, har svært ved at administrere tiden, og at personen oftest ikke bliver færdig til tiden.
Personen har svært ved at komme i gang, undgår eller gør ofte modstand imod at gå i gang med opgaver, der kræver vedholdende mental fokus.
Personen glemmer eller mister ofte nødvendige ting til opgaver eller aktiviteter, som fx skole-materialer, blyanter, bøger, værktøj, tegnebøger, nøgler, papirer, briller og mobiltelefoner.
Personen bliver ofte let distraheret af ydre stimuli (for unge og voksne kan det inkludere uvedkommende tanker).
Personen er ofte glemsom i forbindelse med daglige aktiviteter (fx udføre pligter, gå ærinder. For ældre teenagere og voksne: ringe tilbage, betale regninger, overholde aftaler).

Og/eller

Attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD)

Hyperaktivitet og impulsivitet: Mindst 6 af følgende symptomer er forekommet i mindst 6 måneder i en grad, der ikke svarer til udviklingsniveauet, og som har en direkte negativ indvirkning på sociale eller uddannelsesmæssige/arbejdsmæssige aktiviteter.

Ligesom med ADD har man i DSM brugt hyperaktivitet og impulsivitet som patologiske begreber, hvor man opsætter kriterier for hvornår disse begreber er gældende, og derved hvornår det adskiller sig fra almindeligt forekommende hyperaktivitet, som f.eks. kunne skyldes stress, og impulsivitet, der ligeledes kan skyldes stress, stofpåvirkninger m.m. Adskillelse af normal forekommende hyperaktivitet og impulsivitet og patologisk hyperaktivitet og impulsivitet opnås igennem et krav om at der skal være 6 ud af 9 kernesymptomer på ADHD tilstede hos patienten, og som skal være tilstede igennem 6 måneder.

Bemærk: Symptomerne er ikke udelukkende et udtryk for oppositionel adfærd, trodsighed, fjendtlighed eller manglende evne til at forstå opgaver eller instruktioner.

For ældre teenagere og voksne (ved 17 år og derover) kræves mindst 5 symptomer.

Har ofte svært ved at holde hænder eller fødder i ro, eller sidder uroligt på stolen.
Forlader ofte sin plads i situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende
(fx forlader sin plads i klasseværelset, på kontoret eller anden arbejdsplads, eller i andre situationer, hvor det er meningen, at man skal blive siddende).
Løber ofte omkring eller kravler op, i situationer, hvor det er upassende (Bemærk: Hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed).
Har ofte svært ved at lege eller deltage i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde.
Er ofte ”i gang” eller opfører sig ofte som én, der ”har en indre motor” (kan fx ikke eller finder det ubehageligt at holde sig i ro i længere tidsrum, som på restauranter, til møder. Kan opleves af andre som værende rastløs eller svær at følge med). Er ofte meget snakkende.
Buser ofte ud med svar på spørgsmål, før de er stillet færdig (færdiggør fx andres sætninger, kan ikke afvente tur i samtaler).
Har ofte svært ved at vente på tur (fx vente i kø).
Afbryder ofte andre eller overskrider deres grænser (maser sig fx ind i samtaler, spil eller aktiviteter, kan begynde at bruge andres ting uden at spørge eller få tilladelse. For unge og voksne: Kan bryde ind i eller overtage noget, andre er i gang med).

B. Flere uopmærksomheds- og/eller hyperaktivitetssymptomer skal være til stede inden 12-årsalderen.

Det skal nævnes, at i den 4. udgave af DSM havde man sat grænsen til 7 år, men ved at lade den stige i DSM-5 til 12 år øges aldersgruppen, der kan inkluderes.

Det skal også nævnes, at dette kriterie, som omhandler en tidsfaktor, hvor man skal have haft sådanne symptomer før 12-årsalderen, er svært at vurdere objektivt, da de fleste mennesker før 12-årsalderen har haft sådanne symptomer i forskellige grader på forskellige tidspunkter i livet, og derfor er tilbøjelige til at kunne genkende disse symptomer fra tidligere. Derfor mener jeg, at dette kriterie stort set er ubrugeligt, hvis der ikke er udarbejdet klare retningslinjer for, hvad der er patologisk, og hvad der ikke er patologisk. Oftest vil det være sådan, at besvarelsen om, hvorvidt et barn har disse symptomer og i hvilket omfang, overlades til forældre, pædagoger og lærere, som har kendt barnet, hvormed der ikke bruges videnskabelige målinger eller professionelle vurderinger.

C. Flere uopmærksomheds- eller hyperaktive-impulsive symptomer skal være til stede i to eller flere sammenhænge (fx i hjemmet, i skole eller på arbejde og i forbindelse med andre aktiviteter m.m.).

D. Symptomerne skal klart påvirke eller reducere kvaliteten af sociale, uddannelsesmæssige eller arbejdsmæssige funktioner.

E. Symptomerne skal ikke kunne knyttes til skizofreni eller en anden psykotisk lidelse, og skal ikke kunne forklares bedre af en anden psykisk lidelse (fx affektiv lidelse, angstlidelse, dissociativ forstyrrelse, personlighedsforstyrrelse, stofpåvirkning eller abstinenser).

Diagnosens symptomer/beskrivelser fra A-D er kendte symptomer, som optræder hos mennesker med angstlidelser, depression, Tourettes Syndrom, autisme, antisocial personlighedsforstyrrelse, maniodepressiv lidelse og mange andre psykiatriske lidelser, og derfor er det sidste kriterium (E) et meget afgørende kriterium.

Dette sidste kriterium burde understreges kraftigt og medføre, at man ikke må stille diagnosen, hvis symptomerne kan forklares ud fra andre diagnoser eller være knyttet til dem. Dette kriterium brude være det først punkt, sådan at man får stoppet den videre udredning i denne retning allerede på dette tidspunkt. Man kan argumentere for at mennesker godt kan have flere diagnoser på en gang, men lige præcist med syndromer og diagnoser, som rummer mange symptomer fra mange andre forskellige lidelser, bør man ikke diagnosticere med diagnoser, der netop af gode grunde har dette som udelukkelseskriterie.

Dette kriterium kommer fra det faktum, at hvis der er andre diagnoser, der kan forklare symptomerne og være årsag til dem, jo mindre sandsynligt er det, at symptomerne kommer fra ADHD/ADD. Men hvordan vurderer man, at symptomerne bedst kan forstås ud fra ADHD/ADD-diagnoserne frem for andre mentale lidelser? Det kan man i praksis ikke, hvis symptomerne er de samme, der går igen i de lidelser, som optræder sammen med ADHD/ADD. Da ADHD/ADD-diagnoserne knyttes til en bestemt årsag (minimal hjerneskade) og samtidig kun kan adskille sig fra andre lidelser ved udelukkelsesmetoden, bør man altid anvende kriterie E og G meget stringent. Dette er i særdeleshed vigtigt, da man ellers risikerer at påføre patienter farlig behandling med f.eks. ritalin, hvor symptomerne kommer fra andre lidelser.

I ADHD/ADD-diagnoserne i DSM er der således tre diagnostiske muligheder:

1. Overvejende hyperaktiv-impulsiv: et barn, der er overdrevent genstridig og rastløst, ser ud til altid at være 'på farten', og har svært ved at vente og forblive siddende, handler umoden, måske ikke sætte fysiske grænser og kan udvise destruktiv opførsel.

2. Overvejende uopmærksomhed: et barn, der let bliver distraheret, glemt, dagdrømmende, uorganiseret, eller har dårlig koncentration og vanskeligheder med at udføre opgaver.

3. Kombineret type.

Hvis symptomerne primært er impulsivitet og hyperaktivitet, betegnes diagnosen ADHD, og hvis det primært er koncentrationsproblemer og uopmærksomhed, som er det centrale, betegnes det Attention Deficit Disorder (ADD). Hvis man har symptomer, der fylder omtrent lige meget fra begge områder, så betegnes det ADHD/ADD.

A-D er symptomer, der optræder hos mennesker med angstlidelser, depression, Tourettes Syndrom, autisme, antisocial personlighedsforstyrrelse, maniodepressiv lidelse og mange andre psykiatriske lidelser, men også symptomer, der opstår hos mennesker, der er under voldsomt pres af sociale grunde eller ved en del somatiske lidelser, og derfor er det sidste kriterium (E) et meget afgørende kriterium.